Det omtalte parti i Misconsin opdigtede mange falske beskyldninger imod os. Salmistens ord faldt mig ofte i tanker: "Lad ikke din vrede optændes over de onde; bliv ikke harm over dem, som gør uret! Thi som græsset bliver de hastig afskårne, og som grønne urter visner de hen." Nogle af dem, som skrev for dette blad, glædede sig endog over min mands svaghed, og sagde, at Gud ville rydde ham af vejen. Da han læste dette på sygelejet, oplivedes troen hos ham, og han udbrød: "Jeg skal ikke dø, men leve og forkynde Herrens gerninger; og hvem ved, om jeg ikke kan komme til at tale ved deres båre." |