Budskaber til menigheden kapitel 23. 124.     Fra side 103 i den engelske udgave.tilbage

Orden i Evangeliets værk

Jeg har set, at nu er tiden for Herrens sendebud til at rejse ud, hvor som helst der findes en åben dør, og at Gud vil gå foran dem og oplade nogles hjerter til at høre. Arbejde må optages på nye steder, og overalt hvor dette bliver gjort, ville det være godt, om det lod sig gøre, at to og to gik sammen for således at holde hinandens hænder oppe. En plan lig denne blev fremstillet for mig: Det ville være godt for to brødre at gå ud sammen og følges ad til de mørkeste steder, hvor der er megen modstand, og hvor det meste arbejde er påkrævet, for ved forenede bestræbelser og stærk Tro at fremholde sandheden for dem, der sidder i mørket. Og hvis de så kunne udrette mere ved at besøge mange steder, kunne de gå hver for sig, men ofte komme sammen undervejs for at opmuntre hinanden ved deres tro og derved styrke hinanden og holde hinandens hænder oppe. Lad dem tillige rådslå sammen angående de steder, hvortil der åbner sig adgang for dem, og afgøre, hvis evner, der vil være mest påkrævet, og på hvilken måde det bedst vil kunne lykkes dem at påvirke hjertet. Når de så skilles igen, vil de have fået ny frimodighed og styrke til at møde modstand og mørke og til at virke med følsomme hjerter for at frelse fortabte sjæle.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.