På grundlag af dette skriftsted påstås det, at Gud, som fordum mange gange og på forskellige måder talte til fædrene ved profeterne, og som i begyndelsen af den evangeliske husholdning meddelte sig gennem Jesus og hans apostle, herved højtideligt har lovet aldrig mere at sende menneskene nogen meddelelse ad denne vej. Derfor må enhver profetisk tale efter det omtalte tidspunkt være falsk. Dette, påstår man, afslutter rækken af inspirerede skrifter. Hvis det er rigtigt, hvorfor skrev Johannes da først sit evangelium efter sin hjemkomst fra Patmos til Efesus? Føjede han derved noget til profetien i den bog, han skrev på øen Patmos? Det fremgår klart af skriftstedet, at advarselen imod at føje noget til eller tage noget bort ikke gælder samtlige skrifter, som vi har dem samlet i bibelen, men det særskilte skrift åbenbaringens bog, som den kom fra apostlens hånd. Alligevel har intet menneske ret til at føje noget til eller tage noget bort fra nogen anden bog, der er skrevet under guddommelig inspiration. Føjede Johannes noget til Daniels profetiske bog, da han skrev åbenbaringen? Aldeles ikke. En profet har ingen ret til at ændre Guds ord. Men Johannes's syner bekræfter de syner, Daniel havde, og kaster i høj grad forøget lys over de emner, Daniels bog omtaler. Vi må derfor slutte, at Herren ikke har forpligtet sig til at forholde sig tavs, men at det stadigvæk står ham frit for at tale. Måtte det derfor altid være vort hjertes bøn: Tal, Herre, gennem hvem du vil; din tjener hører! |