Arme, svage, elendige mennesker spyttede herlighedens konge i ansigtet, medens der fra pøbelhoben opsteg et brutalt triumfråb over den nedværdigende hån. Med slag og grusomhed skæmmede de det ansigt, som fyldte hele himlen med beundring. Dette ansigt vil de atter få at se, skinnende som middagssolen og søge at flygte bort fra det. I stedet for at udstøde det brutale triumfråb vil de udbryde i jammerklage over ham.