Guds Søn talte til Moses fra bjergets top. Gud gjorde klipperne til sin helligdom, og de evige høje var hans tempel. Den guddommelige lovgiver steg ned på det klippefulde bjerg for i folkets påhør at tale sin lov, så den store og frygtindgydende udfoldelse af hans kraft og herlighed kunne gøre indtryk på dem og skabe frygt for at overtræde hans bud. Ud fra torden og lyn og tunge skyer talte Gud sin lov på bjergets top, og hans røst var som lyden af en kraftig basun. Jehovas lov var uforanderlig, og tavlerne, hvorpå han skrev sin lov, var af massiv sten for at tilkendegive hans forskrifters uforanderlighed. Det klippefulde Horeb blev et helligt sted for alle, som elskede og ærede Guds lov.