"Stig op til mig på bjerget," siger Gud til os. Inden Moses kunne være Guds redskab til at befri Israel, beskikkedes der ham 40 års samfund med Gud ude i de ensomme bjerge. Førend han bragte Herrens budskab til Farao, talte ham med englen i den brændende busk. Inden han som folkets repræsentant modtog Guds lov, blev han kaldt op på bjerget og så Guds herlighed. Inden han udførte dommen over afgudsdyrkerne, blev han skjult i klippens kløft, og Herren sagde: "Jeg vil ved navn udråbe: Herren! for dit ansigt." (2Mos 33,19) "Herren er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og af megen miskundhed og sandhed,..... som ikke skal holde den skyldige for uskyldig." (2Mos 34,6.7) Inden han ved sin død nedlagde sin byrde for Israel, kaldte Gud ham op på Pisgas top og lod ham se det forjættede lands herlighed.