Skønt det dødelige menneske selv har brugt de talenter, som Gud har forbeholdt sig for at forkynde frelsen og for at sende det glade budskab om en frelsers kærlighed til sjæle, som er ved at gå fortabt og skønt det har spærret vejen ved sin selviskhed, spørger det: »Hvorved har vi bedraget dig?« Gud svarer: »Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja, alt folket gør det!« Hele verden er optaget af at bedrage Gud. Menneskene bruger de penge, som Gud har lånt dem, til at kaste sig ud i udsvævelser, forlystelser, svir, spisning og drikkeri og skændige nydelser. Men Gud siger: »Jeg nærmer mig eder til dom.« Mal. 3,8-9.5. Hele verden har et regnskab at gøre op på den store dag, da enhver vil blive dømt efter sine gerninger. |