Den næste morgen tog vi til mødestedet. Da S. kom ind og så at vi var der, lod han til at være betrængt. Mødet begyndte med bøn. Så prøvede jeg at bede, Herrens velsignelse hvilede over mig, og jeg blev taget bort i et syn. S. erklærede at han ville ikke lytte til andet end Bibelen. Jeg fik vist at Bibelen underviste i modsætning til hans vildfarelser. Da så jeg at Guds rynkede mine var over ham; at han ledte ærlige og samvittighedsfulde sjæle på vildspor. De var bange for at være anderledes end ham. Alligevel så de en upålidelighed i hans tro, og deres dømmekraft fortalte dem at han havde uret. Hans formål med at holde dette møde var at styrke vildfarelsens snore som han havde bundet disse sjæle til. Jeg så at Gud ville arbejde for disse folks frelse; at S. snart vil manifestere sig selv til fulde, og alle de oprigtige ville se at det ikke var en rigtig ånd som tilskyndede ham, og at hans løbebane snart ville slutte. De tilstedeværende fortalte mig at han ikke ville høre mere, og tog sin hat og forlod huset. Hurtig efter dette var snaren brudt, og han kunne kun få lidt indflydelse over sjælene. Han erklærede at synerne var fra Djævelen, og fortsatte med at følge hans indskydelser, indtil Satan synes at tage fuld kontrol over hans sind. Til sidst var hans venner nød til at begrænse ham, hvor han gjorde et reb af noget af hans sengetøj, hvormed han hang sig selv. Der endte han sin løbebane.