Ved Guds nåde kom vi alle sikkert i land. Men nogle af passagerne, som var så bange under stormen, tog sig ikke noget af det, og tog kun let på deres frygt. Dem som lovede højtideligt at, hvis hun blev beskyttet frem til land, ville være en kristen, men da hun forlod båden råbte hun så latterligt: "Ære være Gud, jeg er glad for at gå på land igen." Jeg bad hende om at tænke nogle få timer tilbage, og huske på hendes løfter til Gud. Hun vendte sig fra mig og rynkede på næsen.