Straks efter søster B’s død, svigtede mit helbred hurtigt jeg fik en hård hoste, og der kom blod op. Jeg tænkte at jeg snart ville følge efter hende i graven. Der skulle være teltmøde i Monterey, og vi blev indbudt til at deltage. Mine børn var min største bekymring. Hvordan kunne jeg forlade dem? De var blevet berøvet for vor omsorg så meget, at de behøvede opmærksomhed fra nogen som kunne nære interesse for dem. Jeg forlod dem, med en moders stærkeste følelser, og tænkte, da jeg skiltes med dem at jeg ikke fik lov at vende tilbage i live. En af søstrene forsikrede mig om at jeg ikke skulle bekymre mig for mine børn, da de ville have en særlig omsorg for dem. Meget lidende tog jeg til Monterey, og hostede næsten uafbrudt.