I Labans fraværelse tog Jakob sin familie og alt hvad han havde og forlod Laban. efter at han havde været på rejsen tre dage fik Laban at vide at han havde forladt ham, og blev meget vred. Og han forfulgte ham, bestemt på at bringe ham tilbage med magt. Men Herren forbarmede sig over Jakob, og da Laban var nær ved at indhente ham, gav han ham en drøm at han ikke skulle tale hverken godt eller ondt med Jakob. Det er, han skulde ikke tvinge ham til at vende tilbage, ej heller forlede ham dertil med smigrende bevæggrunde. Da Laban mødte Jakob spurgte han hvorfor han havde stjålet sig fra ham hemmelig, og bortførte hans døtre ligesom fangne med sværd. Laban siger: "Jeg havde vel magt i min hånd, at gøre ondt ved eder; men eders Faders Gud talte til mig i går nat, sigende: pas på dig, at tale med Jakob enten godt eller ondt." Derefter fremholdt Jakob for Laban den uhæderlige fremgangsmåde han havde brugt imod ham, at han havde blot set på sin egen fordel. han erindrer Laban om sin retskafne opførsel medens han var med ham, og siger: "Hvad som var revet, har jeg ikke båret til dig, jeg betalte det, du krævede det af min hånd; i lige måde det, som enten var stjålet om dagen eller stjålet om natten. når jeg var om dagen på marken, fortærede heden mig, og kulde om natten, og der kom ikke søvn i mine øjne."