Jakob siger, at de visdom hver ovenfra er "først ren". Om han havde set sine brødre bruge tobak, ville han ikke have sagt, at denne vane var "jordisk, kødelig, djævelsk"? Hvor ofte indtræffer det ikke i denne den kristne oplysningens tidsalder, at de læber, som nævner Kristi dyrebare navn, er tilsølede af tobakspyt, og når ånden også luger deraf. Den sjæl, som kan have behag i sådan urenlighed, må visselig også være uren. Når jeg har set mænd, som har gjort fordring på at nyde den fuldstændige helliggørelses velsignelse på samme tid, som de træller i tobakkens tjeneste og besmitter alt omkring sig, har jeg tænkt: Hvorledes ville himlen se ud, hvis der var tobaksbrugere tilstede der? Guds ord har tydelig erklæret, at "intet urent skal komme ind i den". Hvorledes kan da de, som plejer denne smudsige vane vente at få adgang der?