Jeg har truffet mange, som påstod, at de levede uden at synde; men når man prøvede dem med Guds ord, erfarede man, at disse personer ligefrem overtrådte Guds lov. De klareste beviser på det fjerde buds evigvarende gyldighed kunde ikke vække deres samvittighedsfølelse. De kunde ikke benegte Guds fordringer; men de forsøgte at frem komme med undskyldninger for sin sabbatsovertrædelse. De påstod, at de var helliggjorte, og at de tjenete Gud enhver dag i ugen. De sagde, at der var mange gode mennesker, som ikke holdt sabbaten. Var man blot helliggjort, så ville der ikke hvile nogen fordømmelse over et menneske, selv om man ikke helligholdt den. Gud er for barmhjertig til at straffe dem, fordi de ikke holder den syvende dag. Skulde de holde sabbbaten, ville man regne dem for egne i samfundet, og de ville ikke have nogen indflydelse i verden. Tillige påstår de, at de må være fyster og øvrigheden underdanige.