Det var ikke alene de ydmyge og fattige, som trods lidelser og forhånelser vovede at vidne for Kristus. I slottenes og paladsernes fornemme sale var der kongelige, som vurderede sandheden højere end rigdom og rang - ja højere end livet. Under den kongelige rustning skjulte der sig en mere ophøjet og mere standhaftig ånd end under biskoppens kåbe og bispehue. Louis de Berquin var af adelig slægt. Foruden at være en modig og høflig ridder var han belæst og havde fine manerer og en ulastelig moral. "Han var," siger en skribent, "en ivrig tilhænger af de katolske forordninger og gik ofte til messe og gudstjeneste. ... Og som kronen på alle hans dyder nærede han den største afsky for den lutherske reformation." Men ligesom mange andre, som af forsynet blev ledet til Bibelen, blev han forbavset over i den at finde "ikke romerkirkens lære, men Luthers lære." Siden ofrede han sig helt for evangeliets sag.