Den store strid kapitel 15. 203.     Fra side 269 i den engelske udgave.tilbage

Bibelen og den franske revolution

Den "store stad", i hvilken vidnerne dræbes, og hvor deres lig ligger på gaden, kaldes "i åndelig forstand" Ægypten. Af alle de nationer, som omtales i bibelhistorien, var Ægypten den, der dristigt fornægtede den levende Guds eksistens, og som mest hårdnakket satte sig op imod hans bud. Ingen monark vovede at gøre så åbenlyst og egenmægtigt oprør mod himlens myndighed som Ægyptens konge. Da budskabet blev bragt farao af Moses, i Herrens navn, svarede han stolt: "Hvem er Herren, at jeg skulle adlyde ham og lade israelitterne rejse? Jeg kender ikke noget til Herren, og jeg vil heller ikke lade israelitterne rejse!" Dette er ateisme, og den nation, som i åndelig forstand kaldtes Ægypten, ville på lignende måde fornægte den levende Guds krav og give udtryk for en lignende vantro og trods. Den "store stad" kaldes også "i åndelig forstand" Sodoma. Den fordærvelse, som var et resultat af overtrædelse af Guds lov, viste sig i Sodoma især som umoral, og denne synd ville også være det fremherskende træk hos den nation, som skulle svare til den beskrivelse, der gives i dette skriftsted.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.