Ved hans komme skal de retfærdige opstå, og de retfærdige, som lever, skal forvandles. "Vi skal ikke alle hensove," siger Paulus, "men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. For dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed." 1. Kor. 15, 51-53. Og i sit brev til tessalonikerne siger han efter at have beskrevet Herrens komme: "Først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren." 1. Tess. 4, 16. 17. |