Wolff troede, at Herrens komme var nært forestående, og i sin fortolkning af de profetiske tidsperioder havde han fastsat denne store begivenhed til et tidspunkt, som kun afveg nogle få år fra den tid, som Miller havde udpeget. Når folk henviste til dette skriftord: "Den dag og time kender ingen", og der ud fra hævdede, at menneskene intet vil få at vide om Herrens nære komme, svarede Wolff: "Sagde vor Herre, at den dag og time aldrig ville blive kendt? Gav han os ikke tidernes tegn, så vi i det mindste kan vide, når hans komme nærmer sig, ligesom man ved, at sommeren nærmer sig, når figentræet får blade? Matt. 24, 32. Vil vi aldrig komme til at kende dette tidspunkt, skønt han selv opfordrede os til ikke blot at læse profeten Daniel, men at forstå hans bog? Netop i Daniels bog, hvori der står, at der skulle sættes lukke for ordene til endens tid, (hvilket var tilfældet på hans tid) og at "mange skal granske i den," (oversat fra et hebraisk udtryk, som betyder at iagttage og tænke på tiden) "og kundskaben" (angående denne tid) "skal blive stor." Dan. 12,4. Desuden er det ikke Herrens hensigt at sige hermed, at tidens nærhed ikke skal kendes, men at den nøjagtige" dag og time" kender ingen." Han siger, at man skal vide tilstrækkeligt ved hjælp af tidernes tegn til at tilskynde os til at berede os for hans komme, ligesom Noa byggede arken." - Wolff: researches and Misionary Labors, pp. 404. 405.