Mange henviste til, at søndagens helligholdelse i mange århundreder havde været en ubestridelig læresætning og en vidt udbredt kirketradition. Men dette argument kunne ikke stå sig mod den kendsgerning, at sabbaten og dens helligholdelse var endnu ældre og mere udbredt; den var lige så gammel som verden og var godkendt af både engle og Gud selv. Da jordens grundvold blev lagt, da morgenstjernerne jublede til hobe, og da guds sønnerne råbte af glæde, blev sabbatens grundsten lagt. Job. 38, 6. 7; 1. Mos. 2, 1-3. Sabbaten fortjener vor ærefrygt; den blev ikke indstiftet af nogen menneskelig autoritet og hviler ikke på menneskelige traditioner; den, blev indstiftet af den Gamle af dage og er påbudt i hans evige ord. |