Den store strid kapitel 32. 373.     Fra side 521 i den engelske udgave.tilbage

Satans snarer

Hensigten med Bibelen er, at den skal være vejleder for alle, som ønsker at lære deres Skabers vilje at kende. Gud gav menneskene profetiernes sikre ord. Kristus selv og engle åbenbarede for Daniel og Johannes, hvad der snart skulle ske. Disse betydningsfulde kendsgerninger, som angår vor frelse, blev ikke indhyllet i mystik. De blev ikke åbenbaret på en sådan måde, at den ærlige sandhedssøger kunne blive forvirret eller vildledt. Gennem profeten Habakkuk sagde Herren: "Skriv synet op og rist det ind i tavler, at det kan læses let." Hab. 2, 2. Guds ord er tydeligt og klart for enhver, som gransker det under bøn. Ethvert ærligt menneske vil kunne finde sandhedens lys. "Over de retfærdige oprinder lys." Sl. 97, 11. Og ingen menighed kan gå frem i hellighed, hvis dens medlemmer ikke ivrigt søger efter sandheden som efter en skjult skat.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.