Da det forekom Luther, at alt var tabt, skaffede Gud ham en ven og hjælper. Den fromme Staupitz lukkede Luthers sind op for Guds ord og bød ham se bort fra sig selv, holde op med altid at tænke på den evige straf for at have krænket Guds lov, men se hen til Jesus, hans tilgivende Frelser. "1 stedet for at plage dig selv på grund af dine synder, så kast dig i Frelserens arme. Stol på ham, på hans livs retfærdighed, på forsoningen ved hans død. ... Lyt til Guds Søn. Han blev menneske for at give dig forvisningen om Guds nåde." "Elsk ham, som elskede dig først." - Samme, b. 2, ch. 4. Således talte dette nådens sendebud. Hans ord gjorde dybt indtryk på Luther. Efter mangen en kamp med længe nærede vildfarelser blev det ham muligt at gribe sandheden, og hans plagede sind fik fred.