Disciplene klyngede sig endnu med udødelig kjærlighed til deres elskede mester. Og dog var deres sjæl indhyllet i uvished og tvivl. J deres smerter erindrede de ikke paa den tid Kristi ord, som viste fremad til hans lidelser og død. Vilde de være bleven udsatte for en saadan sorg og skuffelse, dersom Jesus af Nazareth havde været den sande messias? Dette var det spørgsmaal, som plagede deres sjæl, medens Frelserens laa i sin grav i de mørke timer paa hin sabbat, som indtraf imellem hans død og opstandelse.