Religonsfriheden er kun blevet fastholdt ved frygtelige kampe. Når brændepælene og skafotterne vise sig utilstrækkelige til at ødelægge reformationen i Tyskland, stævnede papismen sin hære, de katolske stater gik sammen for at knuse protestantismen, og krigsvindende fejede i tredive år over disse nu frodige sletter og folkerige byer. I begyndelsen af trediveårskrigen, i 1618, nåede landet en høj standard af velstand. Det siges at den tids kultiveringsmetoder var de samme som i 1818. ”Tyskland blev regnet som et rigt land. Efter en lang freds påvirkning, havde dens byer forstørret sig i størrelse, der var blevet flere landsbyer, og de muntre marker bevidnede om dets gode husførelse. Reformationens første dug var udåndet færdigt endnu. Morgnens liflige indånding gav sin sunde moralske livskraft, opildnede sin kunst og flid, og fyldte landet med alle gode ting. Velstand blev i alle byer, og endog landfolkene levede godt og behageligt.” Siden reformation, havde en skole eksisteret i enhver by og landsby, hvori der var en kirke, og læse- og skrivekundskaber udbredtes i almindelighed blandt folk. Bibelen fandt vej ind i deres huse. Luthers salmer blevet sundet i deres kirker og deres hjem.