Den guddommelige budbringer prøver at løsne ham fra Jakobs greb. Han beder ham indstændigt: »Slip mig, thi morgenen gryr!« Men Jakob bad om Guds løfter; han gav sit løfteord så inderligt, som er ligeså ufejlbarlig som hans trone; og nu vil dette syndige, fejlbarlige dødelige menneske, tale med denne himmelske budbringer i ydmyghed, anger og overgivelse: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« Hvilken frimodighed viser der sig ikke her! Hvilken højtidelig tro! Hvilken udholdenhed og hellig tillid! Var dette et skrydende og formasteligt forlangende, ville Jakob straks være udslettet. Men det var hans forvisning som indtrømmer sin svaghed og uværdig, alligevel stoler på Guds trofasthed til at opfylde hans løfte. Den fejltagelse som havde ført til Jakobs synd for at at få fødselsretten ved svig, blev nu åbnet op for ham. Han havde ikke stolet på Gud og hans løfter, sådan som hun burde. Var han blevet utålmodige, og søgt ved egen møje at fremkalde det som Gud kun udrette så overmådeligt på sit eget tidspunkt og måde.