Peter, som altid var parat til at tale, sagde: „Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber.“ Jesus svarede: „Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.“ Frelseren kunne skelne mellem troens berøring og den hensynsløse skares tilfældige berøring. En sådan tro skulle ikke forbigås i tavshed. Han ville tale trøstende ord til denne ydmyge kvinde, der kunne blive til et væld af glæde for hende; ord som for hans efterfølgere ville være til velsignelse til tidernes ende.