Rådet har talt: Jesus må dø!
Ved denne rådsforsamling var Jesu fjender blevet fuldt overbevist. Helligånden havde talt til deres samvittighed. Men Satan stræbte efter at få magten over dem. Han erindrede dem indtrængende om alle de besværligheder, de havde haft på grund af Jesus. Hvor lidt han havde værdsat deres retfærdighed! Han forkyndte en retfærdighed, der var langt større, og som alle, der ville kaldes Guds børn, måtte have. Uden at tage hensyn til deres skikke og ceremonier havde han opmuntret syndere til at gå direkte til Gud som en barmhjertig Far og betro ham deres nød. På denne måde havde han efter deres mening tilsidesat præsteskabet. Han havde nægtet at anerkende de rabbinske skolers teologi. Han havde udstillet præsternes onde handlinger og havde uigenkaldeligt skadet deres indflydelse. Han havde ødelagt virkningen af deres leveregler og overleveringer ved at erklære, at skønt de krævede streng overholdelse af ritualloven, så gjorde de Guds lov ugyldig. Alt dette fik Satan dem nu til at huske på.