Jesu liv kapitel 67. 443.     Fra side 614 i den engelske udgave.tilbage

Ve over farisæerne

„Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere.“ Farisæerne havde stor indflydelse blandt folket, og de udnyttede den til fordel for deres egne interesser. De vandt gudfrygtige enkers tillid og bildte dem ind, at det var deres pligt at skænke deres ejendom til religiøse formål. Efter at have sikret sig kontrollen med deres penge, benyttede de dem bedragerisk til deres egne formål. For at dække over deres uhæderlighed fremsagde de offentligt lange bønner og stillede på alle måder deres fromhed til skue. Kristus erklærede, at dette hykleri ville medføre en hårdere dom over dem. Det samme gælder de mange i vore dage, der foregiver stor gudfrygtighed. Deres liv er skæmmet af egoisme og pengebegær, men de dækker over det alt sammen med en foregiven renhed og narrer således for en tid deres medmennesker. Men de kan ikke narre Gud. Han kender alle tanker og vil dømme enhver efter hans gerninger.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.