Men Kristus ser det alt sammen, og han siger: Det var mig, som var sulten og tørstig. Det var mig, der var fremmed. Det var mig, der var syg. Det var mig, der var i fængsel. Mens I gjorde jer til gode ved jeres overdådigt dækkede bord, var jeg ved at dø af sult i den elendige rønne eller i den ensomme gade. Mens I nød livet i jeres bekvemme hjem, havde jeg ikke et sted, hvor jeg kunne lægge mit hoved til hvile. Mens I fyldte jeres klædeskab med kostbare dragter, led jeg nød. Mens I vedblev med at more jer, sygnede jeg hen i et fængsel.