Forpligtelsen til at lade andre vide, hvad han mente, at skriften lærte os, trængte sig med fornyet kraft ind på ham. "Når jeg var beskæftiget med mit arbejde," sagde han, "lød det stadig for mine ører: "Gå hen og fortæl verden om den fare, der truer den." Dette skriftsted faldt mig stadig ind: "Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø! og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl." Ez. 33,8-9, Jeg følte, at hvis de gudløse blev virkeligt advaret, så ville mange af dem omvende sig; og hvis de ikke blev advaret, ville deres blod blive krævet af min hånd." |