Overalt hører de planer om forræderi og ser oprørerne i arbejde, og de nærer et stærkt ønske, en inderlig sjælens længsel efter, at dette store frafald snart må være forbi, og at de ondes ondskab vil ophøre. Men medens de beder Gud om at standse oprøret, gør de sig bitre bebrejdelser, fordi de ikke selv besidder mere styrke til at modstå og tilbagevise denne flodbølge af ondskab. De føler, at hvis de altid havde benyttet alle deres evner i Kristi tjeneste og var gået fremad fra styrke til styrke, ville Satans kræfter ikke kunne udrette så meget over for dem. |