"I Kong Uzzijas dødsår", skriver Esajas, "så jeg Herren sidde på en såre høj trone, og hans slæb fyldte helligdommen. Serafer stod hos ham, hver med seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to fødderne, og med de to fløj de; og de råbte til hverandre: »hellig, hellig, hellig er Hærskares Herre, al jorden er fuld af hans herlighed!« Og dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes af røg." Idet profeten ser denne store og herlige fremstilling, ser han sin egen ufuldkommenhed og dem af folkene som (170) han boede sammen med. "Ve mig," sagde han, "det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre!" Oh, hvor mange, som er i gang med dette ansvarsfulde arbejde, behøver at beskue Gud ligesom Esajas gjorde; for i nærvær af hans herlighed og majestæt vil selvet synket til intet. - Melbourne, 10. Febr., 1894.