Efter at de, som købte og solgte, tilligemed den blandede skare med deres handelsvarer var drevet bort, helbredte Jesus de syge, som forsamledes omkring ham. De blinde fik deres syn; de stumme priste Gud, idet deres tunges bånd løstes; de halte sprang af glæde, og djævlene blev uddrevet af dem, som længe havde været plaget af dem. Mødre, som var blege af bekymring og af at våge, bragte deres døende børn til ham, for at han kunne velsigne dem. Han trykkede dem ømt til sit bryst og gav dem tilbage igen i mødrenes arme, kraftige og sunde. |