Når vi betragter Kristi gavmildhed mod de fattige og lidende, hans barmhjertighed og tålmodighed mod de uhøflige og uvidende, hans selvfornægtelse og offer, taber tanken sig i beundring og ærefrygt. Hvilken gave Gud har skænket menneskene, som har fjernet sig fra ham ved synd og ulydighed! Vel må hjertet smelte og tårer flyde ved at betragte en så uudsigelig kærlighed. Kristus fornedrede sig selv, så at han blev mennesker lig, for at han kunne opsøge faldne mennesker og overføre dem fra deres dybe fornedrelse og elendighed til et ædlere liv, som giver moralsk styrke til at modstå Satans magt og overvinde synden i Jesu navn. Det var en sørgelig belønning, han fik for sin underfulde nedladenhed mod menneskenes børn.