Kristus bad for sine disciple, ikke for at de skulle tags ud af verden, for at d skal holdes fra ondt, - så de holdes fra at give efter for de fristelser de møder overalt. Dette er en bøn som enhver fader og moder sender op. Men skal de således gå i forbøn for Gud for deres børns skyld, og således overlade dem til at gøre hvad behager dem? Skal de forkæle appetitten indtil den får overhånd, og så forvente at styre børnene? – Nej; der bør oplæres i fristelser og selv selvkontrol helt fra vuggen. Der påhviler moderen det største ansvar i dette arbejde. De ømmeste jordiske bånd er mellem moderen og sit barn. Barnet får hurtigere indtryk ved moderens eksempel, end af faderen, på grund af dette stærke og mere ømme foreningsbånd. Der påhviler moderen et tungt ansvar, og bør hele tiden få faderens hjælp. |