Det gør os ondt at se, hvorledes kristne lader sig føre på vildspor af den falske og fortryllende teori, at de er fuldkomne, da det er meget vanskeligt at rive dem ud af vildfarelsen og lede dem ind på den rette vej. De har lagt an på at gøre det ydre smukt og tiltalende, medens den indre prydelse, som er Kristi ydmyghed og sagtmodighed, mangler. Prøvelsens stund vil komme til alle, og da vil det vise sig, at mange af dem, der i årevis har følt sig trygge, savner grundlag for deres håb. I nye situationer og under skiftende forhold vil nogle, der syntes at være søjler i Guds hus, kun åbenbare råddent materiale under den malede og polerede overflade, medens de ydmyge af hjertet, der daglig indså betydningen af at lænke deres sjæle fast til den evige klippe, vil stå urokkelige midt i prøvelsens storme, fordi de ikke stolede på sig selv. "Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: Herren kender dem, der hører ham til." 2Tim. 2,19.