Ved et offentligt møde i New Hampshire aflagde en dame sit vidnesbyrd om, at Guds nåde herskede i hendes hjerte, og at hun helt tilhørte Herren. Derefter udtrykte hun sin overbevisning om, at dette folk gjorde meget godt ved at vække syndere op til at se den fare, de var i. Hun sagde: "Sabbatten, som dette folk fremstiller for os, er Bibelens eneste sabbat," og hun fortsatte med at sige, at hun havde været meget urolig i sit sind over dette emne. Hun så store prøvelser forude, som hun måtte gennemgå, hvis hun skulle holde den syvende dag. Den næste dag kom hun igen til mødet og aflagde sit vidnesbyrd, idet hun sagde, at hun havde spurgt Herren, om hun skulle holde sabbatten, og han havde svaret, at det behøvede hun ikke at gøre. Hun havde nu fået ro i sin sjæl for dette emne. Derpå gav hun en meget gribende tilskyndelse til alle om at nå op til Jesu fuldkomne kærlighed, hvor der ikke var nogen fordømmelse for sjælen.