Når disse principper råder i livet, fatter vi, at dette er Guds gerning og ikke vor egen og at han har samme omhu for hver del af den store helhed. Når Kristus og hans ære er det primære, vil kærlighed til selvet opsluges af kærligheden til de mennesker Kristus ofrede sit liv for. Da vil ingen arbejder blive så fuldstændig optaget i én del af værket, så han taber betydningen af enhver anden del af syne. Det er også selviskhed, der fremkalder følelsen hos arbejderne, så deres dømmekraft og arbejde bliver det bedste. |