I min faders hus i Portland, fik jeg vist at jeg måtte tage til Portsmouth de næste dage og frembære mit vidnesbyrd der. Min søster Sarah rejste sammen med mig, og br White ledsagede os. Jeg havde ingen midler til at betale min rejse med, men forberedte mig på rejsen, stolede på at Herren ville åbne vejen. Den første vognklokke ringede, da jeg tog min kyse på. Jeg så ud af vinduet, og så en god broder køre meget hurtig op til porten. Hans hest var våd af sved. Han gik hurtig ind i huset, og spurgte: "Er der nogen her som behøver midler? Jeg fik indtrykket af at nogen her har brug for penge." Vi fortalte hurtigt at vi var ved at tage til Porthsmouth efter Herrens bud, og havde intet at rejse for, men besluttede at begynde rejsen, og stolede på at Guds forsyn vil åbne vejen. Broderen gav os penge nok til at tage os til Portsmouth og tilbage. Han sagde: "Tag plads i min vogn, og jeg vil køre jer til stationen". Medens vi rejste fortalte han os, at han ikke kunne holde sine heste i ro, han kom med stor hast. Afstanden var atten kilometer. Vi havde lige sat os ned, da vognene startede. Her forsøgte og prøvede Herren os, og styrkede vor tro idet da vi kom til det rette sted, og kom hele vejen igennem, ved at hans forsyn blev manifesteret. Jeg fik frihed til at frembære mit vidnesbyrd i Portsmouth.