Sabbats morgen tog vi ud til en lund for at få en bedestund. Vi skulle snart til teltet, og jeg var så svag at det var umuligt for mig at sidde op så længe. Vi mærkede at bønnen til Herren for hans understøttende nåde. Vi overlod min sag til Ham, som altid var berørt af menneskelig ve, medens han var på jorden, og krævede løfterne om styrke og nåde. Herrens Ånd hvilede over mig, og med fast tillid til Guds løfter, tog vi til mødet. Jeg frembar mit vidnesbyrd under det møde frem gange, og fortsatte med at blive stærkere. Min hoste forlod mig ikke straks, alligevel vidste jeg at Herren havde givet mig styrke, idet jeg behøvede det; for intet andet end hans kraft kunne have båret mig igennem det møde.