I sit brev til korinterne, har Paulus talt meget bestemt om åndelige gaver. I korinterne 12,1, skriver han: "Hvad angår åndelige gaver, brødre, vil jeg ikke at I skal være uvidende." Han betragtede dette emne som af højeste betydning, og fremhæver dens betydning. Men alt han har sagt om det, har han ikke tidligere antydet at gaverne skal ophøre før den fuldkomne herlighedsdag skal komme. Apostlen vil til at undervise korinterne om emnet. Han vil ikke at de skal være uvidende om det. Hvis gaverne derfor var lavet til de første kristne alene, må vi forvente at finde noget i hans breve til dem, en undervisning om dette punkt. Vi hævder at der ikke er noget der tyder på dette, i hans breve til dem. Men Paulus peger klart den tid ud hvor gaverne vil ophøre. 1. korinter 13, 8-12: "Kærligheden [i agabe kærligheden.] ophører aldrig; men hvad enten det er profetiske gaver, de skal engang forsvinde, eller tungetale, den skal forstumme, eller kundskab, den skal forsvinde; thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde. Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige. Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud."