De, som har efterladt at berede sig for herrens dag kunne ikke berede sig i pagernes tid, ej heller siden efter. De retfærdiges vedblive med deres alvorlige, ængstelige Råb om frelse. De kunne ikke erindre nogen særdeles synd, man de kunne ikke se noget godt i deres hele liv. Deres synder er gået forud til dom, og de har fået misgerningens forladelse. Deres synder er bortførte til forglemmelsens land, og de kunne ikke mere ihukommes. Uundgåelig ødelæggelse truer de, men ligesom Jakob tillod de ikke sin tro at blive svag fordi deres bønner ikke øjeblikkelig blev bønhørte. Selvom de plages af uger ville de dog ikke høre op med deres bønner. De holder fast ved Guds styrke, ligesom Jakob holdt fast ved Englen, og dette er deres hjertes sprog: "Jeg vil ikke lade dig gå, uden du får velsignet mig." De hellige få overhånd til sidst, ligesom Jakob; og fik en herlig forløsning når Guds stemme lyder.