Vi må komme nærmere Kristi kors. At komme bodfærdige og bøje os ved Kristi kors er det første, vi har at lære, det bringer fred. Hvem kan fatte Kristi kærlighed? Den er uendelig mere øm og uegennyttig end en moderkærlighed. Om vi ønsker at vide, hvor meget et menneskes sjæl koster, da må vi skue i levende tro på Kristus og således påbegynde et studium, som skal være genstand for de forløstes forsken og pris gennem al evigheden. Vi kan kun sætte ret pris på vor tid og vore evner, når vi sammenligner dem med den store befaling, som blev given for vor genløsning. Hvor utaknemmelige vi er mod Gud, når vi tilbageholder fra ham vor kærlighed og vor tjeneste og således berøver ham det, som hører ham til! Regnes det for meget at give os selv til ham, som har opofret alt for os? Kan vi hellere vælge verdens venskab frem for den uforkrænkelige ære, som Kristus tilbyder os, nemlig "at sidde med mig på min trone, ligesom og jeg har sejret og sidder hos min fader på hans trone." |