"Og der han talte sådanne om med mig, da vendte jeg mit ansigt mod jorden og blev stum. Og se, en af skikkelse som menneskenes børn rørte ved mine læber. . . . Og han sagde: Frygt ikke, du højlig elskede mand! Fred være med dig, vær frimodig, ja vær frimodig! Og der han talte med mig, følge jeg mig styrket og sagde: Min herre talte, thi du har styrket mig." Den guddommelige herlighed, som blev åbenbaret for Daniel, var så stor, at han ikke kunde tåle at se derpå; men da tilslørede den himmelske budbærer glansen ved sin nærværelse og viste sig for profeten som en, "der var af skikkelse som et menneske". Ved sin guddommelige magt styrkede han denne standhaftige og trofaste mand, så at han kunde høre det budskab, som Gud sendte ham.