En dame i New Hampshire aflagde sit vidnesbyrd i et offentligt møde og sagde, at Gud rådede i hendes hjerte, og at hun hørte Herren aldeles til. Derpå sagde hun, at hun troede, at dette folk gjorde meget godt i at vække syndere til at indse sin egen fare. Hun sagde: "Den sabbat, som dette folk fremholder for os, er den eneste sabbat, som bibelen foreskriver." Og derpå fortalte hun, at hun havde været meget bekymret angående dette spørgsmål,. Hun indså, at der var store prøver foran hende, som hun matte gennemgå, hvis hun holdt den syvende dag. Næste dag kom hun til mødet og aflagde atter sit vidnesbyrd, hvori hun sagde, at hun havde bedet Herren om oplysning, om hun skulde holde sabbaten eller ikke, og han fortalte hende, at hun ikke behøvede at holde den. Hun var ikke længere bekymret desangående. Derpå gav hun en meget indtrængende opfordring til alle om at følge efter Jesu fuldkomne kærlighed, hvori man ingen fordømmelse føler i sjælen.