Da verdens opmærksomhed blev henledt på sabbatsreformen, var der, adskillige populære præster, som forfalskede Guds ord og fortolkede dets; vidnesbyrd på den måde, som bedst kunne berolige søgende mennesker. De, som ikke selv granskede Bibelen, slog sig til tåls med at anerkende de udlægninger, som stemte overens med deres ønsker. Mange forsøgte at tilintetgøre sandheden ved hjælp af argumenter, spidsfindigheder og henvisninger til kirkefædrenes traditioner og kirkens autoritet. Sandhedens forkyndere støttede sig til Bibelen for at forsvare det fjerde buds gyldighed. Ydmyge mænd, som kun var bevæbnet med sandhedens ord, modstod de angreb, som blev gjort af lærde mænd, som til deres vrede og overraskelse opdagede, at deres veltalenhed og lærdom var magtesløs over for de enkle, ligefremme ræsonnementer, som fremførtes af mennesker, som var mere velbevandrede i Bibelen end i videnskabernes spidsfindigheder.