J lignelsen i Math. 22 benyttes det samme billede, nemlig et bryllup, og den undersøgende dom er tydelig fremstillet som noget, der sker før brylluppet. Før brylluppet gik kongen ind for at bese gjæsterne, (Math. 22:11) for at se, om de alle havde bryllupsklædningen paa, den pletfri klædning, som betegner en karakter der er tvættet og gjort hvid i Lammets blod. (Aab. 7:14.) Den, som ikke har en saadan karakter, bliver udstødt; men alle de, som ved undersøgelsen befindes at have have bryllupsklædningen paa, antages af Gud og agtes værdige til at faa del i hans rige og sidde paa hans trone. Dette værk, hvorved menneskenes karakter undersøges, og det bestemmes, hvem der er skikke til Guds rige, er den undersøgende dom, det sidste værk i den himmelske helligdom. |