Eftersom WJclef vedblev ag granske i bibelen, blev dens lære mere og mere tydelig for hans sjæl. Han saa nu, at Kristi evangelium var bleven forvansket og forfalsket af den romerske kirke. Han begyndte at skrive og udgive smaaskrifter mod munkene. J disse indhold han sig ikke videre i strid med dem, men søgte at henvende menneskenes tanker paa bibelens lære og dens forfatter. Han lærte, at paven ikke havde mere magt til at give menneskene syndsforladelse eller udelukke dem end enhver præst havde, og at ingen udelukkelse kan have gyldighed med mindre vedkommende først har bragt Guds fordømmelse over sig selv. Han kunde ikke paa nogen mere virksom maade have forsøgt at omstyrte den uhyre bygning af aandeligt og verdsligt herredømme, som paven havde oprettet, hvori han holdt millioner menneskers sjæle og legemer fangne.