"Dette er blot nogle faa af de misbrug, som raaber om hevn mod Rom. Al skam er lagt til side, og de har kun ét formaal, penge, altid penge, saa at de selvsamme mænd, hvis pligt det er at lære sandheden, ikke taler andet end løgn, og dog taales de ikke blot, men belønnes, fordi jo mere de lyver, desto mere fortjener de. Dette er den urene kilde, fra hvilken saa mange fordærvelige strømme flyder til alle sider. Udsvævelse og gridskhed gaar haand i haand. Ak, det er den skandale, som pavemagten foraarsager, som styrter saa mange arme sjæle i evig fordærvelse. Vi maa søge at frembringe en gunstig reformation." |