Det græsbevoksede overdrev foran kontoret, som vi har talt om, er reserveret af det schweiziske regering til militaristisk eksersit. Her ser vi dag for dag, under visse årstider, soldater træne, så at de kan være parate til, om nødvendigt, at gå i krig. Idet vi har overvåget eksersitsen, og fra tid til anden bemærket den grundighed hver deling viser, har spørgsmålet rejst sig: Hvorfor er der ikke en stor hær af kristne soldater i Basel, der ekserserer for den forstående kamp der skal kæmpes i Europas forskellige lande, imod tradition, overtro og vildfarelse? Hvorfor skal dem som bereder sig for at kæmpe Fyrst Immanuels slag være langt mindre alvorlig, mindre udholdende, mindre grundig, i deres forberedelse for den åndelige krig?