I vort arbejde med Kristiania-menigheden gav vi dem nøje de vidtrækkende krav I Guds lov, og deres store behov for grundig anger og vende tilbage til Herren. Under vore møder, kom den dyrebare Frelser helt nær til os igen og igen. Et godt arbejde var påbegyndt. Vi kaldte dem frem til bøn flere gange, og heri kom en ny erfaring for dem, hvor der kom en hurtig og hjertelig reaktion. Der blev gjort alvorlige og hjertefølte bekendelser. Flere havde mistet modet og faldet fra på grund af den anklagende ånd der blev vist, og mangel på kærlighed til Gud og til hinanden. Disse bekendte ydmygt deres egne fejl, idet de lod deres tro på Gud og sandheden svækkes. Nogle havde opgivet sabbaten af frygt for at de ikke kunne underholde deres familier. Andre anerkendte at de havde givet efter for kritik og kværulanti. Mange sagde at de aldrig havde set vigtigheden i sandheden som nu og den indflydelse den må have på deres liv og karakter. Ikke så få bevidnede med tak at de havde taget imod Guds velsignelse som aldrig før.