Satan prøvede at udelukke menneskene fra kendskabet til Gud, at bortlede deres opmærksomhed fra Guds tempel og oprette sit eget rige. Hans kamp for at vinde overherredømmet syntes næsten at være lykkedes. Det er sandt, at Gud i hvert slægtled har haft sine hjælpere. Selv blandt hedningerne var der mennesker, gennem hvem Kristus arbejdede for at løfte folket fra synd og nedværdigelse. Men disse mennesker blev foragtet og hadet. Mange af dem led en voldsom død. De mørke skygger, som Satan havde kastet over jorden, blev dybere og dybere. |